Parvmanerne er små dyr med brun pels og store runde ører.
De gør deres bedste for at holde sig på afstand af mennesker.
Derfor er deres eksistens også for længst blevet glemt af os mennesker.
Skulle det endelig ske, at vi ser dem, så forveksler vi dem med mus eller rotter,
Opdagelse af
Foto af oldtidstegning på pergament. Oprindelse og årstal: Ukendt.
Motiv: Formodentlig en parvmaner.
Ældgamle pergament-optegnelser fundet!
"Har de eksisteret?"
"Kan de have overlevet?"
"Vi ved det faktisk ikke..."
Nyfundne skrifter sætter spørgsmålstegn ved vor viden.
Oldtidsskrifter indeholder en omhyggelig beskrivelse af en for vor samtid ukendt dyreart.
Det interessante er den benyttede metodik og den omhyggelige fremstilling. Videnskabelige afhandlinger er kendt fra oldtiden.
For eksempel levede Aristoteles, der kaldes videnskabens fader, i det fjerde århundrede før vor tid.
Disse nyfundne skrifter er dog meget ældre, umiddelbart antages pergamentrullerne at være fra mellem et til to årtusinder før Aristoteles.
Endnu er ikke alle pergamentskrifterne blevet nærstuderet, idet der forestår et større restaureringsarbejde,
inden de kan udsættes for en detaljeret granskning.
"Men allerede nu har rullerne vakt opsigt," udtaler professor A. Hasselberg.
Pergamentskrifterne indeholder en detaljeret gennemgang af dyrearten: Parvmaner.
"Det er en nøgtern videnskabelig fremstilling," udtaler professor A. Hasselberg.
Skrifterne indledes med en beskrivelse af artens fysiske karakteristika tilføjet udførlige skitser.
Derefter beskrives parvmanernes føde, levesteder og yngel, inden pergamentskrifterne afsluttes med gennemgang af parvmanernes sociale struktur.
"Grundet den videnskabelige fremstilling foranlediges man til at tro, at ophavsmanden til skrifterne har studeret arten. Dog
tillægges parvmanerne mange menneskelige træk, hvilket antyder, at teksten kunne omhandle et
fabeldyr eller et mytologisk væsen.
Vi aner faktisk ikke, om arten har eksisteret," bemærker professor A. Hasselberg.
Se optegnelser & tekster her
Intet varer evigt.
Intet varer evigt, heller ikke parvmanernes hemmelighed. Grundet forfærdelige omstændigheder bryder en parvmaner med de gamle love, der er efterlevet i århundreder. Parvmaneren søger mod menneskelig bebyggelse, hvilket truer med at røbe parvmanernes eksistens og dermed fjerne deres bedste beskyttelse mod mennesket.
Livets tilfældighed.
To brødre, Janus og Nikolaj, opdager den lille parvmaner. Ikke fordi de er noget særligt,
ikke fordi de har specielle evner eller er mere opmærksomme end os andre. Nej, det sker ved en tilfældighed.
Sådanne tilfældigheder som livet giver.
Tilfældigheder der kan bringe en ud på eventyr, hvis de udnyttes. Hvis man tør!
I sin søgen efter ingredienserne til en kur, der kan helbrede en sygdom, som hærger blandt parvmanerne, roder den lille parvmaner sig ud i problemer.
Heldigt for ham reddes han af Janus og Nikolaj.
Mod parvmanerens forventning opdager han, at ikke alle mennesker er onde eller farlige.
Parvmaneren får endda Janus og Nikolaj til at hjælpe sig i sin søgen.
I en blanding af nysgerrighed og eventyrlyst beslutter brødrene sig for at finde ingredienserne og bringe dem tilbage til parvmanerne.
Heldigt for den lille parvmaner har Janus og Nikolaj intet ondt i sinde, og de kan holde på parvmanernes hemmelighed.
Men tror de andre parvmanere også på det? Tør de nære tillid til mennesker?
Se bogen her