Parvmanerne regnes for at være i familie med gnavere. De har karakteristiske store øjne og runde ører. Deres hud er dækket af en tynd brun pels og de fleste parvmanere har haler, der udgør omkring en tredjedel af deres højde.
Det mest usædvanlige ved deres udseende er, at de har ben og arme. Oftest ses de også gående oprejst, medmindre de er på flugt eller i nærheden af mennesker.
Deres naturlige fjender er de samme rovfugle og rovdyr, der normalt jager gnavere. Parvmanerne anser dog mennesket som værende deres største trussel.
En fuldvoksen parvmaner har en højde på omkring 30-35 centimeter i oprejst tilstand.

Parvmanernes hovedernæring kommer fra planterødder. Parvmanerne er i stand til at fordøje de fleste rødder. De udgør også langt størstedelen af en parvmaners ernæring. Bær, især søde bær er yderst eftertragtede, men da bær kun er modne en kortere periode af året og fordærves hurtigt, udgør de kun et supplement til parvmanernes hovedernæring.

Valg af levested virker til at være styret af to faktorer: Adgang til fødekilder og afsondrethed. Da parvmanerne evner at fordøje en bred variation af planterødder, er alle områder med meget vegetation velegnet, men de foretrækker områder med en lerholdig undergrund, da det muliggør udgravning til større hulesystemer.
Parvmanerne skyr enhver kontakt med mennesker og foretrækker derfor områder langt fra menneskelig bebyggelse helst i svært tilgængelige områder, omgivet af tæt bevoksning.
Søger parvmanerne ikke efter føde, så opholder de sig for det meste i deres huler. Mange parvmanere deles om den samme hule, der består af et større kompleks af underjordiske gange og hulrum. Det antages, at der kan bo flere hundrede, hvis ikke tusinder af parvmanere i et hulekompleks.

Såvidt vi ved, har parvmanerne ikke en parringsperiode, dog forekommer der en betydelig stigning i antallet af nyfødte om foråret.
Parvmanerne er pattedyr. I perioden efter fødslen holder hun-parvmanere sig for sig selv sammen med de nyfødte. Han-parvmanere sørger for at bringe føde til deres mage og unger. Efter die-perioden på omkring en fjerdedel år deltager hunnen igen i de daglige aktiviteter, og både han- og hun-parvmaneren varetager den videre yngelpleje.
Hvor længe ungernes præ-kønsmodne fase varer er ikke klarlagt, men der er tale om en længere periode over mange år, hvis ikke årtier.

Det parvmanske samfund forekommer at have en streng hierarkisk opbygning med nøje opdeling af arbejdsfordeling og ansvar.
Højst usædvanligt foregår parvmanernes kommunikation ved tale. Ikke bare brøl og lyde, men sammensatte sætninger. Intet andet kendt dyr har et så avanceret talesprog udover mennesket. Deres talesprog er også i udpræget grad beslægtet med vores.
På mange måder minder deres sociale struktur og kommunikation om menneskets, måske netop derfor har de fået navnet: Parvmaner.